Luk

Din indkøbskurv(0 )

Din indkøbskurv er tom
Totalt: 0 kr
Til kassen

Miljøprofil

4R —REDUCE, REUSE, REPAIR AND RECYCLE

4R-modellen stammer fra en by i USA, hvor man ville finde en metode til mere effektiv håndtering af områdets genvinding og affaldshåndtering. Modellen spredte sig hurtigt til andre områder og lande. Vi lagde os hurtigt fast på 4R-modellen, fordi den er nem at arbejde med og tydeligt forklarer de områder, vi vil arbejde indenfor for at nedsætte vores aktiviteters miljøbelastning. For os handler det kort og godt om at reducere brugen af vores naturressourcer ved at forbruge mindre. Når du køber et stykke tøj af høj kvalitet, holder det længere, og du kan genbruge det til søskende, fætre/kusiner eller venner. Hvis der er behov for det, vil vi altid tilbyde at reparere tøjet fra Isbjörn. Det betyder også, at vi sparer på naturressourcerne. Og endelig, når dit tøj fra Isbjörn ikke kan mere, stræber vi efter at gøre det muligt at genvinde tøjet

 

 

"Alle ved, at produktionen af tøj påvirker vores klima og miljø. Derfor fremstiller vi tøj af høj kvalitet, som holder længe. I vores virksomhed arbejder vi konstant på at fremstille mere miljøvenligt tøj. Vi er glade for og stolte over hvert eneste stykke nyt tøj, vi kan producere i mere miljøvenligt materiale og med mere miljøvenlige fremstillingsmetoder."

REDUCE 

Ved at REDUCERE det antal produkter, vi bruger, nedsætter vi miljøpåvirkningen. Mindre forbrug resulterer i mindre produktion, hvilket giver mindre udslip og affald og færre transporter. Sådan bidrager vi:


• Vi informerer vores kunder om funktionerne i vores produkter, så de køber den rigtige vare.
• Vi ønsker, at vores kunder køber færre produkter og bruger dem mere. Med Isbjörn of Swedens lag-på-lag-teknik, dvs. base, mellemlag og skal, bliver tøjet mere fleksibelt og kan tilpasses til forskellige temperaturer og årstider.
• Den høje kvalitet på vores produkter betyder færre tøjindkøb og dermed mindre miljøpåvirkning.
• Isbjörns design er funktionelt og enkelt uden unødige detaljer, som udnytter naturressourcer og energi.

REUSE (GENBRUG)

Når vi GENBRUGER det tøj, der allerede er i omløb, bidrager vi ikke til nyproduktion, som belaster jorden. Sådan arbejder vi:

  • Isbjörn of Swedens tøj er fremstillet for at kunne genbruges.
  • Vi vil opfordre vores kunder til at genbruge tøjet.
  • Tøjet har også en høj værdi på secondhand-markedet. Så hvis du ikke længere selv har gavn af tøjet, så sørg for at en anden får det ved at sælge det eller give det væk.

REPAIR (REPARATION)

Ved at REPARERE et beskadiget produkt undgår man, at det bliver kasseret og erstattet af et nyt. Sådan kan vi bidrage:

  • Vi forsøger i så vid udstrækning som muligt at designe produkter, der kan repareres.
  • Vi tilbyder naturligvis reparation, hvis nogen af vores produkter går i stykker.

RECYCLE (GENVIND)

At GENVINDE et produkt er en sidste udvej, fordi det er betydeligt mere miljøvenligt at genbruge produkter. Men alle produkter har en levetid, og når de ikke længere kan bruges i den nuværende form, kan man i visse tilfælde genvinde materialet. Der er en stor miljøgevinst i at gøre det sammenlignet med at udvinde nye råvarer. Sådan arbejder vi:

  • Vi bruger i videst muligt omfang genvundne materialer i vores produkter.

FLOURCARBONFRI VANDAFVISNING - IMPRÆGNERING

HVORFOR BLIVER FUGLENE IKKE VÅDE?

Hvorfor virker denne form for vandafvisende funktion helt naturligt i vores natur uden brug af fluorstoffer?

BIONIC FINISH ECO IMITERER NATURENS EGEN FUNKTION

Rudolf GmbH har besvaret dette spørgsmål med den videnskabelige produktgren Bionic. Således har man udviklet nye, bæredygtige og økologisk fordelagtige teknologier for at give en række forskellige produkter hydrofobe (vandafvisende) egenskaber, og Bionic Finish Eco er en af dem.

Den hydrofobe efterbehandling med BionicFinish® Eco er baseret på en metode uden fluorstoffer.
Hyperbranched, hydrofobe polymerer med forgrenede strukturer orienterer sig som en træstruktur på tekstilets overflade og krystalliserer sig på specifikt justerede kampolymerer. Det optimale arrangement af disse funktionelle elementer er meget effektivt. Yderligere boosters (tværbindingsmidler) sikrer optimal fæstning og holdbarhed på mange fiberunderlag.

read more

Rudolf Group:

www.rudolf.de/en/

BLUESIGN® SYSTEM PARTNER

I januar 2013 blev vi bluesign® systempartner Som bluesign® systempartner får vi både viden og praktisk hjælp og rådgivning i, hvordan vi med det rette indkøb af materialer og de rette samarbejdspartnere kan blive endnu mere miljøvenlige. Gennem det globale netværk, bluesign® tilbyder, kan vi på en troværdig måde garantere bæredygtighed for både forbrugere og miljø.

I dag er over 90% af vores materialer bluesign®-certificerede med målet om at blive endnu bedre.

Hvad betyder det at fremstå som en bæredygtig tekstilvirksomhed? I det system, bluesign® tilbyder, betyder det at spare værdifulde ressourcer, minimere miljøpåvirkningen og fremme innovationeb for yderligere at forbedre mulighederne for at minimere miljøpåvirkningen. Industrielle partnere skal kontrollere alle indgående komponenter og processer på grundlag af tydelige principper fastlagt af bluesign®. Det betyder, at tekstilindustrien vil kunne garantere en stadigt større bæredygtighed for både forbrugere og miljø.

DE FEM PRINCIPPER FOR Bluesign ®-systemet

1. Ressourceproduktivitet – bæredygtig anvendelse af energi og råmaterialer
2. Forbrugerbeskyttelse – ansvar for mennesker og miljø
3. Vandudslip – forbedret beskyttelse af den naturlige cirkulation
4. Luftudslip – mindre luftforurening for et bedre klima
5. Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen – forbedrede arbejdsforhold